Hver dag modtager vi mange bevillinger fra forsikringsselskaber. Vilkårene i bevillingerne er forskellige fra selskab til selskab og selv inden for samme selskab, kan der være forskel på, hvad der dækkes
Når du bestiller tid til behandling, og din forsikring skal betale for din andel af regningen, skelner vi mellem disse to ord:
Bevilling = er det brev du får fra forsikringen.
Henvisning = er det, du får fra lægen og som giver dig tilskud til din behandling, fra den offentlige sygesikring.
Når du har fået tid til behandling, skal både bevilling og henvisning (hvis det kræves af forsikringen) være på plads. Dette er af hensyn til den optimale start på dit behandlingsforløb. Er bevillingen blevet sendt direkte til dig, bedes du sende den videre til os på info@kroppenshus.dk eller tage den med ved 1. behandling.
Regninger for behandlinger (eller dele af behandlinger) som bevillingen eller henvisningen ikke dækker, vil blive sendt til dig.
Det er derfor vigtigt, at du som patient ved, hvad din bevilling dækker, og hvad den evt. IKKE dækker. Din behandler vil nemlig altid tilbyde dig den bedst mulige behandling, for at hjælpe dig med det problem, som du kommer med. Ligeledes er det vigtigt, at du selv er opmærksom på hvor mange behandlinger, du har fået tildelt i din bevilling og selv sørger for at kontakte dit forsikringsselskab, hvis der er behov for flere. Vi gør opmærksom på, at for sent afbud eller udeblivelser IKKE dækkes af forsikringen.
Husk at vi arbejder for DIG – ikke for forsikringsselskabet.
Kroppens Hus er et sundhedshus der både fungerer som klinik for fysioterapi, behandlingssted med osteopati, samt fitnesscenter og bevægelsestræning.
Mandag – Fredag: 5.00 – 23.00
Lørdag & Søndag: 5.00 – 23.00
Personlig betjening og vejledning:
Mandag: 08.00 – 16.00
Tirsdag: 08.00 – 15.00
Onsdag: 08.00 – 16.00
Torsdag: 08.00 – 16.00
Fredag: 08.00 – 15.00
Telefonerne er lukket alle hverdage mellem kl. 12:00-13:00
Copyright © 2021 Kroppens Hus – Hjemmeside lavet af Brating ApS