fbpx

Email

Info@kroppenshus.dk

Telefon

57 83 33 45

Slowmotion i Dianalund

Slowmotion i Dianalund

SlowMotion er Tai Chi og Qigong inspireret træning. I et roligt tempo med fokus på detaljen og med opmærksomheden rettet mod bevægelsen og følelsen af bevægelse, trænes styrke, balance og koordination. Holdet egner sig til alle som har lyst til at træne uden at musikken hamrer af sted, uden at sveden driver og pulser banker. I træningen inddrager vi alle mulige redskaber: bolde, vægte, elastikker, kaptajn Jespersens stavtræning og meget mere, men har hele tiden fokus på ro, kontrol og tilstedeværelse. Ind i mellem arbejdes med afspænding og meditation. Selve træningen er en form for afspænding, men en gang om måneden laver vi egentlig afspænding.

Holdet er for dig som er blevet inspireret til en anderledes træningsform ved at se de klassiske Tai Chi-serier fra film og i tv, som er lavet i parker eller på stranden. Det er også for dig, som har diverse skavanker og synes at almindelig træning er for hårdt, for hurtigt eller bare for meget af det samme. På holdet er også deltagere med sclerose, parkinsons, leddegigt og apoplexi. Kravet er at man kan stå og gå så sikkert, at man ikke behøver hjælp.

Holdet tilbydes i Kroppens Hus i Dianalund.

ÅBNINGSTIDER I SOMMERFERIEN

Mandag: 8 - 15
Tirsdag: 8 - 15
Onsdag: 8 - 16
Torsdag: 8 - 15
Fredag: 8 - 14
Lørdag & søndag lukket.